Det forudses, at video vil udgøre 82 pct. af al IP-trafik i 2022, – det er da lidt at tænke over…
Der er god grund til, at video vokser så kraftigt. Forbrugerne efterspørger det, og det skaber resultater for virksomheder.
Skal du lave film eller video som det stadig kaldes – er der lige et par ting du bør tænker over.
1. Hvad er dit mål for film?
Få lagt en strategi, så du har et mål og en plan – den behøver ikke være stor, bare den er der.
Skal det øge konverteringerne til dit website, øge kendskab til dit brand eller øge antallet af kunder med mere end et produkt fra 30 til 45 pct? Jo mere præcis, du kan blive, jo bedre.
2. Hvem vil du ramme med dit film indhold?
Den vigtigste ting, når man arbejder med indhold/content marketing i alle former, er modtageren. Hvad er det, de vil vide, søger efter? Hvordan får de informationer, hvor søger de? Hvilke typer film ser de?
3. Hvad vil du gerne have dem til at gøre?
Vil du have dem over på en produktside i din web-shop, skal de bede om produktinformation, eller bestille demonstration eller skrive sig op til dit nyhedsbrev?
Svaret kommer til at bestemme hvordan du skal lave din film, hvordan du skruer videoen sammen, og hvilke ”Call To Action” du laver i filmen.
4. Hvilken slags film rammer din målgruppe?
Når du har styr på de første spørgsmål, så ved du også hvad din målgruppe vil have og hvordan de kan påvirkes.
Der findes mange forskellige film-formater, og de kan alle noget forskelligt. De mest almindelige er:
- Live streams
- Brand film – branding og produkt kendskab
- Forklarende/instruktionsfilm – typisk om produkter/ydelser
- Hvorfor videos – hvorfor lige dette produkt/ydelse
- Case film – den gode historie
- Produktfilm – salg/reklamefilm
- Webinars – sign up film
5. Hvor vil du distribuere dine film?
Når du laver en distributionsplan for dine film – så kan du for nemhedens skyld dele den op i de tre klassikere: betalt, ejede og fortjente.
Her kommer nogle af de mest almindelige distributionskanaler:
- Website
- Landing pages
- YouTube
- Social media: LinkedIn, Facebook, Instagram etc.
- Blog
- TV – streaming
- Leverandør
- Test – anmeldelser
Og som sagt så siger levende billeder mere end ord…
– og det behøver ikke være dyrt at lave en film med idé og kvalitet.